om Karen Blixen

Litteraturprofessor Aage Henriksen havde egentlig droppet kontakten med Karen Blixen, da hun ringede til ham en søndag eftermiddag i 1958. I mere end fem år havde han ligesom en række andre mandlige litterater i sin generation været i et særligt nært nærmest spirituelt forhold til den 35 år ældre forfatterinde. Men til sidst var det så krævende, og hun blev så manipulerende, at han måtte løsrive sig totalt fra hende. Nu var hun, forklarede Karen Blixen i telefonen, på sit yderste, og hvis han ville se hende en sidste gang inden hun døde, var det nu.

Les resten av artikkelen om hvordan Karen Blixen ødela et nakkeledd på Henriksen mens hun lå til dødssengs og det åndelige (aldri erotisk?) forholdet de to hadde, som hans kone ikke kunne tilgi henne.

I forrige uke hadde dokumentarfilmen Bag Blixens Maske premiere i København.


Sønnen til Henriksen lagde en intervjubok med sin far om samme tema i fjor.

Obskurantismen har irriteret sønnen:

»Jeg prøver at forstå nogle af alle hans halvkvædede viser, inden han dør. Jeg har været irriteret over den fordækte måde, han har skrevet mange af sine ting på. I stedet for at folde tingene ud så tydeligt som muligt har han tillagt sig en kunstnerisk skrivemåde, hvor læseren i vid udstrækning selv skal udlede pointerne.

Det er baggrunden for interviewbogen, som udsætter Aage Henriksens myndige enetale for spørgsmål. Og vel at mærke grænseoverskridende og direkte spørgsmål af en slags, som man vist kun kan stille, når man også er biologisk – og ikke kun åndelig – søn af Aage Henriksen. De afføder også kontante svar fra den gamle og ganske modvillige mester: »Hold din kæft, jeg vil ikke længere«, lyder det undervejs.